Gå til hoved indhold

Til ældre og pårørende

Du kan kontakte Ældrelinjen, hvis du som ældre eller pårørende er bekymret for forholdene i en plejeenhed eller hos en leverandør af helhedspleje.

Ældrelinjen

Hvis du er bekymret for kvaliteten i helhedsplejen i en plejeenhed eller hos en leverandør, eller du mener, at de bør modtage rådgivning og sparring, kan du kontakte Ældrelinjen. Her kan du fx anmode om, at Ældretilsynet går ind og rådgiver den pågældende plejeenhed/leverandør.

Vi opfordrer til, at du først henvender dig til den ansvarlige kommune eller til plejeenhedens ledelse og medarbejdere om dine bekymringer.

Du kan kontakte Ældrelinjen, hvis du oplever bekymrende forhold eller vil foreslå rådgivning og sparring i forhold til:

  • ældres selvbestemmelse
  • tilliden til medarbejderne og den borgernære ledelse
  • samspillet med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

 

Kontakt Ældrelinjen

Du kan kontakte Ældrelinjen med din bekymring skriftligt eller via telefon.

Skriv til Ældrelinjen

Du kan kontakte Ældrelinjen skriftligt via de elektroniske blanketter neden for.

Du kan benytte blanketten alle dage året rundt og døgnet rundt. Din henvendelse vil blive læst og vurderet hurtigst muligt, efter du har sendt den.

Skriv til Ældrelinjen i Ældretilsyn Nord

Skriv til Ældrelinjen i Ældretilsyn Syd

Skriv til Ældrelinjen i Ældretilsyn Øst


Ring til Ældrelinjen

Ældrelinjen har telefontid mandag-onsdag kl. 10-12 og torsdag kl. 13-15.

Telefonen har lukket fredage, weekender, alle helligdage, mellem jul og nytår, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag og 1. maj.

Telefonnumre:

Ældrelinjen i Ældretilsyn Nord: 72 33 30 70

Ældrelinjen i Ældretilsyn Syd: 89 70 17 02

Ældrelinjen i Ældretilsyn Øst: 70 20 20 18 

 

Efter du har kontaktet Ældrelinjen

Når du har kontaktet Ældrelinjen, vil Ældretilsynet til en start vurdere, om din henvendelse handler om forhold, der vedrører kvaliteten i helhedsplejen. Det sker ud fra Ældretilsynets vurderingskoncept. Derefter vil Ældretilsynet vurdere, om der er et reelt behov for rådgivning og sparring hos enheden/leverandøren.

Ældrelinjen behandler alle henvendelser, men på grund af lovgivningen på området, kan vi ikke oplyse dig om, hvorvidt din henvendelse giver anledning til, at Ældretilsynet kontakter plejeenheden/leverandøren.

Anonymitet

Din henvendelse til Ældrelinjen er anonym, medmindre du udtrykkeligt ønsker noget andet. Det betyder, at plejeenheden eller leverandøren ikke får at vide, hvem du er. Ældretilsynet vil heller ikke bruge dine oplysninger på en måde, så du kan genkendes af plejeenhedens eller leverandørens personale eller andre. 

 

Andre relevante myndigheder

Ældrelinjen kan udelukkende behandle henvendelser inden for eget område. 

Hvis din henvendelse handler om udmåling af støtte, skal du kontakte den lokale kommune.

Handler din henvendelse som om medicinering eller dokumentation, skal du kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed.

Gå til Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Handler din henvendelse sig om arbejdssikkerhed, skal du kontakte Arbejdstilsynet.

Gå til Arbejdstilsynets hjemmeside

Læs også

  • Find din Ældrelinje

    Find din Ældrelinje via Ældretilsynets digitale kort. Du skal blot finde den kommune, plejeenheden ligger i. 

    Se vores kortløsning
  • Om Ældretilsynets arbejde

    Ældretilsynet støtter plejeenheder og leverandører i at sikre deres egen kvalitet gennem læringsorienteret dialog. 

    Læs mere om Ældretilsynets arbejde
  • Find din plejeenhed i plejeoversigten

    Ældreministeriet indsamler oplysninger om plejeenheder og leverandører i den landsdækkende plejeoversigt. Oversigten bliver offentliggjort her, når den er klar i januar 2026.